Horisont var fyldt op med et fredfyldt og nysgerrigt publikum til Songwriters In a Box koncerten den 7.3.23 havde vi besøg af Islandske Tsunnami solo. Fra første anslag sendte hun den smukkeste tone ud til publikum. Det var en hjertegribende sanger og sangskriver vi her fik lov til at opleve. En fantastisk, bevægende, smuk og musikalsk optræden i Holstebro. Man stod tilbage med en følelse af at have oplevet noget stort. Tusind tak.
— Maria Guttesen, arrangør "Songwriters In a Box" , Holstebro
Tsunnami spillede d. 26 aug 2022 til arrangementet Fredags Koncerter På Torvet. Et lille arrangement på gågaden i Aarhus, hvor Sunna og hendes band stod og spillede. Der gik ikke længe efter de var begyndt, før folk strømmede til. Der var næsten sort af mennesker på det lille beskedne sted midt inde i Aarhus midtby. Det er en vild oplevelse, at se et band får en ellers støjende gågade til at være helt stille og publikum til at være fuldstændig tilstede i musikken. Trods at bandets korte levetid, spredes rygterne om at “Tsunnami”, er et band man i særdeleshed skal holde øje med, og jeg kan ikke andet end at give rygterne ret. Tsunnami er et fænomenalt live act, og jeg glæder mig som en lille dreng på juleaftens dag på at få musikalske gaver fra dem. Jeg er sikker på deres første par singler bliver et hit.

Man går nærmest rundt og spytter ordene Fifty Fifty efter man har oplevet en koncert med dette fantastiske band.
— Søren Nissum, UNCOVER