Krop
Jeg kendte en ryg der kunne bære
Alverdens bagage og last
Og læber der helede sorger
Og arme der holdt mig så fast
Jeg havde til rådighed et par øjne,
som altid så mig som mig
En hals som tog imod mine tårer
En klippe formet som dig
Hænder der vandede mine planter
Og fødder der fulgte en sti
Et hjerte der bankede roligt
Mens alt andet susede forbi
Jeg ønskede at kende andre kroppe
Og forhastet smed jeg dig bort
Nu mangler jeg varmen og duften
Af et menneske jeg kendte for kort
Jeg elskede et par ører
Som villige tog imod
Ukvemsord og grovhed
Samt løfter om bedring og bod
Men jeg ønskede at kende andre kroppe
Og forhastet smed jeg dig bort
Nu mangler jeg varmen og duften
Af et menneske jeg kendte for kort
Formål
Træer længes opad
for at få en smag af himlen
Visner, rådner, fældes altid
inden de når frem
Spire
Endnu en spire
Formålsløs
Endnu en dag er dukket op
Sammenklemte øjne der ikke vil åbnes op
Fugle bygger reder
for at have et sted at hvile
Midlertidigt læ indtil
de får den sidste søvn
Ophold
Bare et ophold
Formålsløst
Endnu en nat er nu forbi
Udspilede øjne der ikke vil lukkes i
Vinden raser fremad
for at nå til verdens ende
Dum som den er
har den været tusind gange rundt
Runde
Endnu en runde
Formålsløst
Endnu et liv er nu slut
Intet har en mening, det er så absolut
Bliv
Ræk din hånd mod mig. Nu
gør jeg som du vil. Ku’ '
du ik’ saml' mig op?
Ikke gå ud, bare stop
Bliv
Jeg må ligge hvor jeg har lagt mig.
Vente i andagt. Jeg
tigger om et svar. Vil du være rar
og blive?
Vil du blive?
Nu er vi i hver vores by men
kigger op mod samme sky. Den
øser ned på mig
Hvem er der hos dig?
Og vil du blive?
Vil du blive?
Vil du blive?
Der var dig
og der var mig som mig
Fandt en vej
Jeg går den ikke med dig
Jeg har talt og talt til ti
Men det ændrer intet indeni
Der var dig
Nu er vi i hver vores by men
kigger op mod samme sky. Den
øser ned på mig
Hvem er der hos dig?
Og vil du blive?
Vil du blive?
Vil du blive?
Opvask
Opvasken står her stadig
Du skulle have taget den eller taget den med
For du ved jo bedst af alle
hvordan jeg bliver når jeg er langt nede
Støvet har endelig lagt sig
fra din smækken med nu kun min dør
Det var sidste forestilling af mesterværket
vi har opført tusind gange før
For jeg ville jo bare synge,
mens du kunne lide at have alt pænt.
Og ja, jeg har tænkt mig at synge, så snart jeg kan tale
og dit nye hjem bliver gnidningsfrit og rent
Og hvis du synes, jeg er grim, så skulle du se indeni
Du synes, jeg er tåbelig, og det kan du have ret i
Men hellere grim og tåbelig end være fej
Hellere være alene end alene med dig
All-Inclusive ned til syden
Og rygsækkene lod vi blive hjemme
En ildsjæl er åbenbart nem at styre
og en trold er lige til at tæmme
Men jeg ville ud at opleve
mens du ville have det søde hverdagsliv
Og ja, jeg rejser så snart jeg kan rejse mig
Og du får en velopdraget, hyggelig viv
Du synes, jeg ’naiv, og det vil jeg gerne forblive
Du synes, jeg er idealist, og det kan du have ret i
Hellere falde og slå sig end sidde fast
Hellere ligge på gulvet end ligge til last
Ekstra jomfruelig olie
og det pureste Himalaya salt
Var de dråber der fyldte bægeret
når alt kommer til alt
Og opvasken står her stadig..
Hav
Intet under jeg ikke kan samle mine tanker
når jeg er revet midt over af en nordatlantisk strøm
Jeg er et sted, hvor vildfarne skuder kaster anker
blot en vuggende hvile, før de sejler mod deres drøm
Jeg er et hav
Jeg er et hav
Jeg er spredt ud, har havne flere steder
og med tidevand kastes jeg til og fra mine hjem
Jeg er et spejl for himlens mange dybsindigheder
samt stjernernes funklen, gid jeg var én af dem
Jeg er et hav
Jeg er et hav
Jeg finder trøst i horisontens stilstand
Og dødvande gør jeg alt hvad jeg kan for at ligne den
Virker måske dyb men i bunden intet andet end sand
og affald og levn fra et liv der ikke kommer igen
Jeg er et hav
Jeg er et hav
Haf
Engin furða þó að ég sé annars hugar
þegar hafstraumur harður klýfur mig í tvennt
Ég er var fyrir skútur sem þungviðri bugar
bara vaggandi hvíld þar sem þær geta millilent
Ég er haf
Ég er haf
Ég flæði út í allra stranda smugur
Með flóði og fjöru kastast ég heiman frá og heim
Endurspeglast í mér allur heimsins hugur
og stjarnanna glitur, ég vildi ég væri ein af þeim
Ég er haf
Ég er haf
Ró og friðsæld sjóndeildarhringsins mig gleðja
og ládauð ég berst við að hemja brimsins gný
Virðist kannski djúp en í grunninn ekkert nema leðja
affall og leifar af lífi sem er fyrir bí
Ég er haf
Ég er haf
Navle
Det var grumt
Det var fælt
Det var frygteligt
Jeg ville ønske at jeg kunne sige
at det var umenneskeligt
Men det var det
der gjorde det grumt
og frygteligt
Det var menneskelig ånd
i dens reneste form; fordærvelig
Men jeg ser mig selv
nu hvor intet blokerer mit syn
Jeg er sveden jord
som ramt af et klarhedens lyn
Jeg skal bare lige have lov
til at ligge her lidt
pille mig selv i navlen
Ikke tænke på noget
bare have ondt af mig selv
Skrige ind i sengegavlen
Hvad skal der til for at gøde det græs,
som er gult fra begge sider?
Så for nu
er jeg her
utrøstelig
Udefra set må jeg være
helt ugenkendelig
Men jeg ser mig selv
nu hvor intet blokerer mit syn
Jeg er sveden jord
som ramt af et klarhedens lyn
Jeg skal bare have lov
til at ligge her lidt
pille mig selv i navlen
Ikke tænke på noget,
bare have ondt af mig selv
Skrige ind i sengegavlen
I bund og grund når man sin bund
vel først i den golde grund
Ribben
Og jeg lader ængstelsen trykke mig ned
i en andens aflagte madrasser
Så tungt at den bøjer mine ribben
men stadig ikke nok
til at ændre på min kropsholdning
Utålmodigt venter jeg på den dag
hvor rummet fyldes op af et kæmpe knæk
og ribben stikker hul på mine lunger
Så jeg med god grund og samvittighed
kan krumme mig sammen
Skød
I Det der skete
var hvad der skete og
Det jeg gjorde
var hvad jeg gjorde og det
ender aldrig
Det vender aldrig
Det kommer igen og igen
Hvilken vej, spurgte jeg
Hvor du går, går jeg
Bærer rundt på dig
ofrer lemmer og
brænder levende
Død vordende
Kun for at se dig gå rank
‘
Dit ansigt
Skvulper i mit skød
Dine ord
De bruser i mit blod
Dit blik
det gennemsyrer alt
og din duft slår min vilje ihjel
Som du fødtes var
du da vi mødtes og
jeg var uformet
Ukomplet, indadvendt
Tag min hånd sagde du
Et evigt bånd gav du
og kvælte mig langsomt i det
Dit ansigt
Skvulper i mit skød
Dine ord
De bruser i mit blod
Dit blik
det gennemsyrer alt
og din duft slår min vilje ihjel
Slå mig ned, lad mig
straffe mig selv og jeg
slukker ild i mig
koldblodig, vemodig
Rundt om dig gror der
intet grønt, for du
deler ikke sol eller ilt
Dit ansigt
skvulper i mit skød
Dine ord
de bruser i mit blod
Dit blik
det gennemsyrer alt
og din duft slår min vilje ihjel
Det der skete
Var hvad der skete og
Det jeg gjorde
Var hvad jeg gjorde og det
Ender aldrig
Og det vender aldrig
Det kommer igen og igen
Arme
Det må gøre så ondt
at være rungende alene
At have arme, men ingen at lægge dem om
De varmeste ord, men ingen at øse dem over
Det må være så hårdt
at brænde i sin egen ild
At have vidtåbne øjne, men kun kunne se rødt
De blødeste hænder, der knyttes så hårdt, at de sover
Lykkeligvis kan jeg slet ikke genkende det
Sikken gave jeg ikke mærker ensomhed
Kender ikke rigtigt følelser som frygt og vrede
Nej, her går det fint
Det må være så svært
at drukne i sin egen tvivl
At have fungerende ben, men ikke kunne tage skridt
en tunge men ti, for ikke at skulle holde hvad man lover
Lykkeligvis kan jeg slet ikke genkende det
Sikken gave jeg ikke mærker ensomhed
Kender ikke rigtigt følelser som frygt og vrede
Nej, her går det fint
Dis
Du har løbet rundt i årevis for at træde dine barnesko
I et rum ejet af dine forældre beklædt med sikkerhed og ro
Men min ven, der skal være rigtig farligt, før læderet går i itu
Og du bidrager ikke til bybilledet endnu
Kom igen når du gør
Fifty-fifty om du når det eller forbliver ligegyldig indtil du dør
"Det’ fedt du går op i samfundsproblemer og så’n" siger du genert
Du er utrolig lidt ondsindet og du er slet ikke udspekuleret
Men jeg er omkostningstung at danse med og jeg forstår din forsigtighed
for rytmen er hård og indforstået, men prøv at lade dig rive med
Kom igen når du gør
Fifty-fifty om du når det eller forbliver ligegyldig indtil du dør
Du er intethed, du er dis
Du er stadig på gasform, du er hverken vand eller is
Kom igen når du gør
Fifty-fifty om du når det eller forbliver ligegyldig indtil du dør