Krop

Jeg kendte en ryg der kunne bære
Alverdens bagage og last
Og læber der helede sorger
Og arme der holdt mig så fast
Jeg havde til rådighed et par øjne,
som altid så mig som mig
En hals som tog imod mine tårer
En klippe formet som dig
Hænder der vandede mine planter
Og fødder der fulgte en sti
Et hjerte der bankede roligt
Mens alt andet susede forbi
Jeg ønskede at kende andre kroppe
Og forhastet smed jeg dig bort
Nu mangler jeg varmen og duften
Af et menneske jeg kendte for kort
Jeg elskede et par ører
Som villige tog imod
Ukvemsord og grovhed
Samt løfter om bedring og bod
Men jeg ønskede at kende andre kroppe
Og forhastet smed jeg dig bort
Nu mangler jeg varmen og duften
Af et menneske jeg kendte for kort

Formål

Træer længes opad
for at få en smag af himlen
Visner, rådner, fældes altid
inden de når frem
Spire
Endnu en spire
Formålsløs
Endnu en dag er dukket op
Sammenklemte øjne der ikke vil åbnes op
Fugle bygger reder
for at have et sted at hvile
Midlertidigt læ indtil
de får den sidste søvn
Ophold
Bare et ophold
Formålsløst
Endnu en nat er nu forbi
Udspilede øjne der ikke vil lukkes i
Vinden raser fremad
for at nå til verdens ende
Dum som den er
har den været tusind gange rundt
Runde
Endnu en runde
Formålsløst
Endnu et liv er nu slut
Intet har en mening, det er så absolut

Bliv

Ræk din hånd mod mig. Nu

gør jeg som du vil. Ku’ '

du ik’ saml' mig op?

Ikke gå ud, bare stop

Bliv

Jeg må ligge hvor jeg har lagt mig.

Vente i andagt. Jeg

tigger om et svar. Vil du være rar

og blive?

Vil du blive?

Nu er vi i hver vores by men

kigger op mod samme sky. Den

øser ned på mig

Hvem er der hos dig?

Og vil du blive?

Vil du blive?

Vil du blive?

Der var dig

og der var mig som mig

Fandt en vej

Jeg går den ikke med dig

Jeg har talt og talt til ti

Men det ændrer intet indeni

Der var dig

Nu er vi i hver vores by men

kigger op mod samme sky. Den

øser ned på mig

Hvem er der hos dig?

Og vil du blive?

Vil du blive?

Vil du blive?

Opvask

Opvasken står her stadig
Du skulle have taget den eller taget den med
For du ved jo bedst af alle
hvordan jeg bliver når jeg er langt nede
Støvet har endelig lagt sig
fra din smækken med nu kun min dør
Det var sidste forestilling af mesterværket
vi har opført tusind gange før
For jeg ville jo bare synge,
mens du kunne lide at have alt pænt.
Og ja, jeg har tænkt mig at synge, så snart jeg kan tale 
og dit nye hjem bliver gnidningsfrit og rent

Og hvis du synes, jeg er grim, så skulle du se indeni
Du synes, jeg er tåbelig, og det kan du have ret i
Men hellere grim og tåbelig end være fej
Hellere være alene end alene med dig

All-Inclusive ned til syden
Og rygsækkene lod vi blive hjemme

En ildsjæl er åbenbart nem at styre

og en trold er lige til at tæmme

Men jeg ville ud at opleve
mens du ville have det søde hverdagsliv
Og ja, jeg rejser så snart jeg kan rejse mig
Og du får en velopdraget, hyggelig viv
Du synes, jeg ’naiv, og det vil jeg gerne forblive
Du synes, jeg er idealist, og det kan du have ret i
Hellere falde og slå sig end sidde fast
Hellere ligge på gulvet end ligge til last
Ekstra jomfruelig olie
og det pureste Himalaya salt
Var de dråber der fyldte bægeret
når alt kommer til alt
Og opvasken står her stadig..

Hav

Intet under jeg ikke kan samle mine tanker

når jeg er revet midt over af en nordatlantisk strøm

Jeg er et sted, hvor vildfarne skuder kaster anker

blot en vuggende hvile, før de sejler mod deres drøm

Jeg er et hav

Jeg er et hav

Jeg er spredt ud, har havne flere steder

og med tidevand kastes jeg til og fra mine hjem

Jeg er et spejl for himlens mange dybsindigheder

samt stjernernes funklen, gid jeg var én af dem

Jeg er et hav

Jeg er et hav

Jeg finder trøst i horisontens stilstand

Og dødvande gør jeg alt hvad jeg kan for at ligne den

Virker måske dyb men i bunden intet andet end sand

og affald og levn fra et liv der ikke kommer igen

Jeg er et hav

Jeg er et hav

Haf

Engin furða þó að ég sé annars hugar

þegar hafstraumur harður klýfur mig í tvennt

Ég er var fyrir skútur sem þungviðri bugar

bara vaggandi hvíld þar sem þær geta millilent

Ég er haf

Ég er haf

 

Ég flæði út í allra stranda smugur

Með flóði og fjöru kastast ég heiman frá og heim

Endurspeglast í mér allur heimsins hugur

og stjarnanna glitur, ég vildi ég væri ein af þeim

 

Ég er haf

Ég er haf

 

Ró og friðsæld sjóndeildarhringsins mig gleðja

og ládauð ég berst við að hemja brimsins gný

Virðist kannski djúp en í grunninn ekkert nema leðja

affall og leifar af lífi sem er fyrir bí

 

Ég er haf

Ég er haf

Navle

Det var grumt
Det var fælt
Det var frygteligt
Jeg ville ønske at jeg kunne sige
at det var umenneskeligt
Men det var det
der gjorde det grumt
og frygteligt
Det var menneskelig ånd
i dens reneste form; fordærvelig
Men jeg ser mig selv
nu hvor intet blokerer mit syn
Jeg er sveden jord
som ramt af et klarhedens lyn

Jeg skal bare lige have lov 
til at ligge her lidt
pille mig selv i navlen
Ikke tænke på noget
bare have ondt af mig selv
Skrige ind i sengegavlen
Hvad skal der til for at gøde det græs,
som er gult fra begge sider?

Så for nu
er jeg her
utrøstelig
Udefra set må jeg være
helt ugenkendelig

Men jeg ser mig selv
nu hvor intet blokerer mit syn
Jeg er sveden jord
som ramt af et klarhedens lyn

Jeg skal bare have lov 
til at ligge her lidt
pille mig selv i navlen
Ikke tænke på noget,
bare have ondt af mig selv
Skrige ind i sengegavlen
I bund og grund når man sin bund
vel først i den golde grund


Ribben

Og jeg lader ængstelsen trykke mig ned

i en andens aflagte madrasser

Så tungt at den bøjer mine ribben

men stadig ikke nok

til at ændre på min kropsholdning

Utålmodigt venter jeg på den dag

hvor rummet fyldes op af et kæmpe knæk

og ribben stikker hul på mine lunger

Så jeg med god grund og samvittighed

kan krumme mig sammen

Skød

I Det der skete

var hvad der skete og

Det jeg gjorde

var hvad jeg gjorde og det

ender aldrig

Det vender aldrig

Det kommer igen og igen



Hvilken vej, spurgte jeg

Hvor du går, går jeg

Bærer rundt på dig

ofrer lemmer og

brænder levende

Død vordende

Kun for at se dig gå rank


Dit ansigt

Skvulper i mit skød

Dine ord

De bruser i mit blod

Dit blik

det gennemsyrer alt

og din duft slår min vilje ihjel


Som du fødtes var

du da vi mødtes og

jeg var uformet

Ukomplet, indadvendt

Tag min hånd sagde du

Et evigt bånd gav du

og kvælte mig langsomt i det


Dit ansigt

Skvulper i mit skød

Dine ord

De bruser i mit blod

Dit blik

det gennemsyrer alt

og din duft slår min vilje ihjel


Slå mig ned, lad mig

straffe mig selv og jeg

slukker ild i mig

koldblodig, vemodig

Rundt om dig gror der

intet grønt, for du

deler ikke sol eller ilt

Dit ansigt

skvulper i mit skød

Dine ord

de bruser i mit blod

Dit blik

det gennemsyrer alt

og din duft slår min vilje ihjel

Det der skete

Var hvad der skete og

Det jeg gjorde

Var hvad jeg gjorde og det

Ender aldrig

Og det vender aldrig

Det kommer igen og igen

Arme

Det må gøre så ondt

at være rungende alene

At have arme, men ingen at lægge dem om

De varmeste ord, men ingen at øse dem over

Det må være så hårdt

at brænde i sin egen ild

At have vidtåbne øjne, men kun kunne se rødt

De blødeste hænder, der knyttes så hårdt, at de sover

Lykkeligvis kan jeg slet ikke genkende det

Sikken gave jeg ikke mærker ensomhed

Kender ikke rigtigt følelser som frygt og vrede

Nej, her går det fint

Det må være så svært

at drukne i sin egen tvivl

At have fungerende ben, men ikke kunne tage skridt

en tunge men ti, for ikke at skulle holde hvad man lover

Lykkeligvis kan jeg slet ikke genkende det

Sikken gave jeg ikke mærker ensomhed

Kender ikke rigtigt følelser som frygt og vrede

Nej, her går det fint

Dis

Du har løbet rundt i årevis for at træde dine barnesko

I et rum ejet af dine forældre beklædt med sikkerhed og ro

Men min ven, der skal være rigtig farligt, før læderet går i itu

Og du bidrager ikke til bybilledet endnu


Kom igen når du gør

Fifty-fifty om du når det eller forbliver ligegyldig indtil du dør


"Det’ fedt du går op i samfundsproblemer og så’n" siger du genert

Du er utrolig lidt ondsindet og du er slet ikke udspekuleret

Men jeg er omkostningstung at danse med og jeg forstår din forsigtighed

for rytmen er hård og indforstået, men prøv at lade dig rive med


Kom igen når du gør

Fifty-fifty om du når det eller forbliver ligegyldig indtil du dør


Du er intethed, du er dis

Du er stadig på gasform, du er hverken vand eller is


Kom igen når du gør

Fifty-fifty om du når det eller forbliver ligegyldig indtil du dør