SKUMBRUSENDE POP-POESI FRA ISLANDSK OPHAV
Islandske Tsunnami er kommet for at kaste dig rundt i sit skumbrusende, dansksprogede univers, hvor pop og hverdagspoesi går hånd i hånd. Bag alteregoet og ordspillet Tsunnami finder du Sunna Guðlaugsdóttir, hvis verden væltede i 2020. Et slag der resulterede i et brud med det liv, den hverdag og den retning der lå foran hende.
Af bruddet udsprang projektet: Tsunnami. En flodbølge. Et skæbnesvangert møde med virkeligheden, en frigørelse men også en genopbygning og en opdagelse af det menneske der stod tilbage efter at have ramt bunden. Ikke nødvendigvis et kønt billede - men et ærligt et. I Tsunnamis musik er der en udtalt styrke og villighed til at tage sin plads og portrættere det mangefacetterede indre følelseslandskab, samt dele sin opfattelse af den verden hun befinder sig i på nærmest troubadourisk vis - uden filter og forbehold.

Første single "Dis" fra EP'en "Efterår" kom i A-rotation i færøsk nationalradio (Kringvarp), og både "Dis" og "Ribben" har fået airplay i islandsk nationalradio (Rás 2)
Sangene er indspillet og produceret af Mikkel Mikkelsen i Aftenland, Aarhus. De er desuden co-produceret og mixet af Birk Nevel (moses: Andreas, mags, Kristan Leth). De 4 EP'er udkommer som dobbeltvinyl med en dertilhørende digtsamling/tekstbog med alle sangteksterne samt andre af Tsunnamis digte, som også er skrevet i samme periode som sangene.
ET ÅRS TID
EN FIRDELT KONCEPTUEL EP-KVARTET

TSUNNAMI
Sunna Guðlaugsdóttir (IS) - vokal
Rasmus Vigant Samuelsen (FO) - keys
Árni Jóhannesson (FO) - bas
Mikkel Mikkelsen (DK/FO) - trommer